Kerneterapi er en retning indenfor den kropsorienterede psykoterapi, hvor der arbejdes med visualiseringer, der åbner for kroppens erindringer helt ned på celleplan. Herved kommer kontakten til de følelser, oplevelser og erindringer, vi har lejret i kroppen.
Hvordan vi har det inden i, afspejler sig ofte udenpå. Vores kropsholdning og åndedræt afspejler vores indstilling til os selv og til verden. På samme måde kan udefrakommende påvirkninger (eksempelvis biluheld) sætte sig som traumer/blokeringer i vores krop; musklerne, der smerter og trækker sig sammen – og måske sætter sig kronisk. Ligeledes kan den ikke-synlige del af vores krop have blokeringer, således at vi helt ned på celleplan kan være påvirket af traume/blokering. Vore oplevelser kan altså lejre sig i kroppen, og give sig udtryk i ubehag og sygdomme.
Ved (*kerneterapi) at guide dig ind i en kropsfordybelse/visualiseringsrejse, kan du over tid løsne spændinger og blokeringer og skabe mere balance i din krop og i dit sind. Det er en dybdegående, men blid måde at arbejde med at frigøre gamle blokeringer – både fysisk og mentalt. Du vil opdage, at du gennem dyb afslapning vil kunne få berørt og slippe gamle adfærdsmønstre og temaer i dit liv.
Læs mere om kerneterapi