Stålpanser om hjertet.
Det kan i sig selv lyde ubehageligt; sår-bar-hed. Hvem har lyst til at blive såret? Bevidst at blotte sig for at blive ramt – og såret. Det ligger dybt i mennesket, at vi skal passe på eventuelle farer – som jægere og samlere handlede det om overlevelse og at undgå farer. Derfor er det ikke underligt, at vi passer på os selv og vores ”blødeste del”. Hjertet. Vi passer på os selv på forskellige måder. Facade, hårdhed, humor og sarkasme. Vi kan gøre os stærke, så andre holder afstand eller på anden måde holde distance. At såre andre, kan være en måde at ”lamme” modstanderen, og bunder i lav selvfølelse i situationen – en måde at passe på sig selv/forsvare sig mod angreb. ”Angreb er det bedste forsvar”.
Et omvandrende hoved – med ondt i maven.
Og hvad er så problemet i at lukke sårbarheden væk? Når vi skærmer os fra andre, undgår vi ikke at blive ramt – vi undgår blot at reagere på det, og undgår måske for en tid at forholde os til det. Men ubehageligheder og sårede følelser bliver stoppet ”godt ned i maven”. Her kan de ligge og skabe smerter og uro, eller blot forstene kroppen, så den til sidst ikke længere kan føles. Kroppens fine signaler kan vi lukke af for; vi undlader at trække vejret dybt, og lader aktiviteten foregå i hovedet. Kroppen kobles af. Eller kroppen reagerer med diverse smerter og symptomer.
Skjoldet lukker glæden ude.
Ud over disse utilsigtede konsekvenser, har det ”at lukke af” samtidig den uheldige egenskab at vi heller ikke kan modtage. Med de korslagte arme som skjold, er sårbarheden skjult, men armene forhindrer os samtidig i at tage i mod det andre gerne vil give. Vi er forstenede og bange for at risikere.
Sårbarhed gør stærk.
Når vi står ved vores sårbarhed, bliver vi autentiske og troværdige. Andre bliver trygge og kan få mod til også at sænke deres parader. Pludselig er ægte kontakt, nærvær og nærhed muligt, og relationen kan blive givende på et helt andet plan. Et menneske, der tør stå ved sig selv, styrker sin selvrespekt for hver gang, og får samtidig sat den energi fri, der ellers skulle bruges til at skjule og fortrænge. Når vi står ved vores sårbarhed bliver vi stærke, selvværdet vokser, og livet kan blomstre.
